Oplysningsside om - 

Menneskerettigheder - Dyrenes rettigheder - Miljø - mm.



Læs dagens digt og kommentar, de udskiftes hver dag !!    Se evt. nyheder om DYR og MILJØ


Dyr er også intelligente 

En sydafrikansk papegøje ved navn N'kisi, har skabt tvivl om intelligens begrebet. 

Den kan 100 ord, er i stand til at beskrive sanseindtryk, som fx. "Pretty smell medicine" og genkende figurer på billeder. N'kisi bliver blandt andet undersøgt af den internationale abe-ekspert Dr Jane Goodall. N'kisi havde set Dr. Goodall på et billede sammen med en flok chimpanser inden den blev "Præsenteret" for hende. Da den mødte hende spurgte den "Got a chimp?", og udviste også på andre måder humor.

N'kisi's evne til selv at sammensætte sætninger er ret unik - men ikke enestående - i dyreverdenen.
Det har væsentlige implikationer for vores søgen efter intelligent liv, når vi ikke ved hvad det er vi kigger efter. Almindeligvis definerer vi intelligens som "Evnen til at lære og forstå ny viden eller at ræssonere i nye situationer.."  (Kilde)  og den synes N'kisi at falde indenfor.

Dokumentation:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/3430481.stm
http://www.sheldrake.org/nkisi/
http://www.sheldrake.org/nkisi/nkisi1_text.html


Nu er det bevist at dyr har følelser, ligesom mennesket.

Nu har forskerne BEVIST, at dyr har hukommelse og følelser som både angst og glæde, og hjernen udløser også de samme stoffer, (ved både sorg og glæde) som hos os mennesker !!!!

Konklusionen:  Dyr skal behandles meget bedre! Konklusionen kommer fra en af de mest fremtrædende forskere inden for adfærdsforskningen, den amerikanske adfærdsbiolog Marc Bekoff.

Læs om forskningen og de gribende beretninger og eksempler i f.eks. Illustreret Videnskab, nr. 1, 2004, og Dyrenes Beskyttelses medlemsblad "Dyrevennen" nr. 2 fra april 2004, og nr. 4 fra august 2004 !!

Forsøg og iagttagelser af dyrs adfærd, beviser at dyr oplever hengivenhed, sorg og livsglæde, selv om deres hjerner er mindre, har dyrene de samme områder i hjernen for følelser som angst og glæde !!

Dyrs frygt ligner menneskers
Der er mange eksempler på dyrs hengivenhed for hinanden, (og mennesker), fra hele verden. Nogle af dem er fortalt i Illustreret Videnskab, nr. 1, 2004, hvor de nyeste forskningsresultater også er omtalt. De viser, at dyrs følelser, som f.eks. frygt, påvirkes på samme måde som menneskers følelse af frygt. Ved behandling med angstdæmpende medicin blev de nærmest frygtløse, ligesom vi gør. Vilkår under opvæksten viste sig ligesom hos mennesker at have meget stor betydning for, hvor megen angst de senere i livet kom til at opleve.

Legen giver glæde
Mennesker og dyr ligner også hinanden, når det gælder glæde. Vi har et stof i hjernen, der udløses, når vi leger og har det sjovt. Det får os til at lege endnu mere for at opleve følelsen af glæde igen.
Nu har forskerne påvist, at dyrenes hjerner har helt det samme system for belønning. Så når makakaber kaster med snebolde, ravne glider på ryggen i sneen, og bøfler skøjter hen over isen, så gør de det, fordi det giver dem glæde. -  Ligesom hos os, udløser det et hormon ved navn dopamin, som sammen med andre lignende hormoner påvirker hjernen til at opleve positive følelser som f.eks. glæde.
Tidligere tiders opfattelse af, at dyrene gjorde det, fordi de var programmeret til det, fordi det var deres instinkt, holder ikke længere stik.

Dyrs hjerner er bygget til følelser
Hos mennesker ved man helt præcis, hvor i hjernen følelserne opstår. Området har fået navnet amygdala, og faktisk findes det hos alle hvirveldyr lige fra firben til mennesker. Det er et område af hjernen, som opstod meget tidligt i udviklingshistorien.
Når man ser på den succes, som hvirveldyr har haft, lader det til at være nogle evner, som giver pote, når det gælder om at overleve. Og det lader til, at dyreejeres påstande om, at deres dyr kan vise følelser, har temmelig meget på sig !!

Følelser og velfærd
Forskerne har nu så meget tjek på dyrs følelsesliv, at der er en bestemt konklusion, de allerede nu kan drage af deres studier:
Dyr skal behandles bedre! Konklusionen kommer fra en af de mest fremtrædende forskere inden for adfærdsforskningen, den amerikanske adfærdsbiolog Marc Bekoff. For os andre må det give stof til eftertanke, at dyr har behov for at opleve glæde ved leg, og ikke mindst at de har behov for at vokse op sammen med artsfæller.

- - - - -

I den nævnte artikel i Illustreret Videnskab er der flere historier om dyrs hengivenhed, livsglæde og sorg. Der er historien om den niårige golden retriever, Chino fra USA, som hver dag besøger naboens fiskedam for at snakke med karpen Falstaff. Falstaff svømmer helt op til vandoverfladen, stikker hovedet op af vandet og bider forsigtigt i Chinos pote. - Eller læs bl.a. om et tæt venskab mellem en and og en hest (Kosak), i "Dyrevennen" nr. 2 fra april 2004, - det er rørende læsning og der er ikke et øje tørt !! - og samtidig er det forfærdeligt når man nu ved hvordan dyrene bliver behandlet i dag !!!!


Underskriftsindsamling for et forbud mod ræveavl:

Ræve på pelsfarme lever i tremmebure på kun 1 m2. De vilde dyr reagerer med selvlemlæstelser, hvalpedrab og stereotyp adfærd som resultat af indespærringen.
Dyrene bliver dræbt med strøm, hvor de får en ledning op i endetarmen og en i munden, denne barbariske aflivning udføres fordi pelsen ikke må tage skade !!!!
Vi kræver et forbud mod den dyremishandling der foregår på de danske rævefarme.
Læs mere og hent skemaer på    www.anima.dk
Denne ufattelige grove opdræt og aflivning af rævene er selvfølgelig forbudt i flere lande som England, Holland og Østrig, mens Sverige, Italien og Schweiz har lavet så stramme velfærdsregler at lønsom ræveavl er umuligt.


Denne side er en oplysningsside hvor man kan finde information om forskellige foreninger der tager hånd om menneskerettigheder, dyrenes rettigheder og vores miljø.

TV, aviser mm. er med til at afsløre mange forbrydelser mod miljø, dyr og mennesker, det er ret chokerende ting der nogle gange kommer frem, og selv om det er ubehagelig viden, så vil de fleste mennesker vælge at kende sandheden, og hvad kan vi så som enkelt personer gøre ved det ?

Melde sig ind i nogle af de foreninger, der arbejder for sagen døgnet rundt. De fleste årskontingenter ligger mellem 100 til 200 kr, og man er med til at give et bidrag til en bedre verden, ad den vej.

Man kan også skrive nogle læserbreve til de forskellige aviser og fortælle andre om sin viden.

Skrive til regering og politikkerne og gøre opmærksom på uretfærdighederne / forbrydelserne.

Handler det om produkter der er produceret under uetiske forhold, kan man bruge boykot

Alle disse tiltag hjælper bedre jo flere vi er med, og da større viden giver større ansvar, må vi se at komme igang, eller vil vi fortsat gå igennem verden med skyklapper på ?

Se evt. nyheder om DYR og MILJØ



 Email til system-administrator

 
 

  Home