Amnesty International
Dyrkøb 3
1166 København K
Tlf. 3311 7541
Fax 3393 3746
Giro 407 8470
Amnesty International (Engelsk)
Amnesty International hjemmeside i Danmark Her er flere oplysninger
I Amnesty International, kan man ud over medlemskabet være med til at skrive breve til fanger og regeringsledere overalt i verden, og man behøver ikke at kunne Engelsk, da der forefindes korrekte formulerede og oversatte breveksempler.
Der er mange eksempler på at det hjælper !!
Hvad er Amnesty International?
Amnesty International er en verdensomspændende bevægelse, hvis formål er at
arbejde for at menneskerettighederne, som de er udtrykt i Verdenserklæringen
om Menneskerettigheder og de heraf opfølgende konventioner, bliver overholdt.
Amnesty International arbejder nærmere bestemt for
- Øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle samvittighedsfanger
(mennesker som er fængslet eller tilbageholdt alene på grund af deres
politiske eller religiøse overbevisning, køn, etniske tilhørsforhold eller
seksualitet og som ikke har anvendt eller opfordret til anvendelse af vold)
- Afskaffelse af dødsstraf i alle tilfælde
Afskaffelse af tortur og anden grusom eller umenneskelig behandling
- Retfærdige og prompte retssager efter internationale standarder for alle
politiske fanger
- Stop for forsvindinger og henrettelser uden lov og dom
Bliv aktiv i Amnesty International!
Alle kan blive medlem af Amnesty International. Og du kan vælge at være aktiv i præcis det omfang, du har lyst til.
- Du kan vælge simpelthen at være `passivt' medlem.
Men du kan også gøre mere end det. Man kan således vælge at deltage i en lokalgruppe. En lokalgruppe består normalt
af mindst 5 medlemmer, der mødes typisk en gang om måneden. I lokalgruppen kan man arbejde med en aktionssag,
være tilknyttet et RAN-netværk, lave PR og fundraising. Kontakt den lokalgruppeansvarlige for nærmere oplysninger.
- Hvis du er studerende på en ungdomsuddannelse (gymnasium, HF, handelsskole, folkeskole etc.), kan du vælge at
deltage i en actiongruppe. En actiongruppe fungerer i princippet som en lokalgruppe med månedlige møder, men
gennemvandringen er i sagens natur større. Derfor får en actiongruppe i stedet for en aktionssag hver måned tilsendt et
aktionsbrev fra sekretariatet med forslag til aktiviteter. Kontakt den actiongruppeansvarlige for nærmere oplysninger.
- Hasteaktionsnetværket er til situationer hvor der skal handles hurtigt: En henrettelse skal forhindres, der skal findes
oplysninger om en netop "forsvunden", torturofre skal hjælpes fri af torturen osv. Kontakt den hasteaktionsansvarlige for
nærmere oplysninger.
- Ekspresgruppen er til når der skal handles meget hurtigt. Ofte er der her tale om at forhindre overhængende fare for
henrettelse eller tortur. Kontakt den ekspresgruppeansvarlige for nærmere oplysninger.
Home